Goddag og farvel
Vi gør meget ud af at tage godt imod alle børn og forældre, når de kommer i børnehaven, bl.a. ved at sige godmorgen/goddag. Som forældre er det også vigtigt, at I kommer ind på barnets stue og siger goddag, så vi ved, at jeres barn er kommet. Når I henter jeres barn, er det meget vigtigt, at I får sagt farvel til en af de faste voksne i børnehaven. Hvis andre henter jeres barn, er det vigtigt, at I giver os besked om dette. Inden I går hjem, skal jeres barn rydde op efter sig og vi forventer at I hjælper jeres barn med dette. Det er f.eks. Cykler og legetøj, og i barnets garderobe.
Forældresamtaler
Inden jeres barn starter i børnehaven bliver i inviteret til en opstartssamtale.
Når jeres barn har gået her omkring 3-4 mdr. tilbyder vi igen en samtale. Her snakker vi om opstarten og barnets udvikling.
I januar, det år hvor barnet starter i skole, tilbydes I en samtale, hvor vi snakker om skoleparathed
Er der behov for yderlige samtaler kan vi altid finde tid til dette.