Relationen er vigtigt for trivslen
Barnet og familien får tilknyttet en primærpædagog ved starten i børnehaven. Pædagogen følger barnet igennem børnehavetiden. Vi arbejder i små relations grupper, for at styrke det enkelte barns venskabsdannelse, interesse og kontakt til pædagogen. Vi gør barnet betydningsfuldt ved at forstørre barnets initiativer i fælleskabet. Vi møder det enkelte barn ud fra dets udvikling og tager afsæt i det når vi laver grupper
Tryghed er vores fundament
Ved at barnet bliver mødt af voksne der er nærværende, anerkendende i sprog og fremtoning vil det give barnet en tro på sig selv og en tillid til sine omgivelser. Voksne der yder omsorg i form af trøst, et skød at sidde på og hjælp til løsning af konflikter er med til at give barnet troen på sig selv og omverden.
Legepladsen og nærområdet
Vi har en af Aalborgs største legepladser På legepladsen har vi skov, bålplads, cykelbane, bakker og meget andet. Her får barnet mulighed for at bruge deres krop og sanser på alle årstider. Vi er ude hver dag fra morgen til aften. Vi tager ofte på ture i vores nærområde bl.a. til Golfparken og vandbakken.